Nytår på glatis
En kanin hoppende rundt på havens skøjtebane akkompagneret af en glidende solsort begge på jagt efter de nys udsmedne æbler. Min have ønkser godt nytår og smiler til mit alvorlige ansigt, der prøver at lægge sidste hånd på min hovedopgave. Du må gerne se det for dig: hoved og hænder. I dag er jeg intet andet.
Glædelig jul
Nå, nu er det vist på tide at komme i julestemning her på Bugges Blog. Jeg er alt for optaget af Turbinebloggens julerier (som jeg på det kraftigste må anbefale. Følg med på turbinebloggen.com), at jeg helt glemmer Jule-buggen her. Det går virkelig ikke. Lad mig fluks dele denne verdens sødeste nisse med jer.
Løb om vinteren
SÅ kom der sne. Som mor elsker jeg sne. Som bilist hader jeg sne. Som æstet elsker jeg sne. Som løbeentusiast hader jeg sne. Jeg er nemlig bange for at falde, glide, BUM! Ukampdygtig i lang tid – og det dur ikke hverken som mor, bilist, æstet eller løber!
Jeg løber helst i skove, ikke så gerne på veje og fortove – det er ikke så godt for knæene (og heller ikke for æsteten). Skovene er jo bare ikke snerydede, og hvad gør man så?
Ja, måske er der hjælp at hente her på løbnu.dk, der mener, at vintervejr er løbevejr. Jeg havde håbet, der var en anbefaling på et par vinterdæk – altså sko – men de taler bare om alle de gevinster der er ved løbeturen i vintervejret og advarer ellers mod at løbe, når der er glat. Men det er jo netop det, der er problemet: Det er glat!
Har du et godt råd?
Bliver børn mon lykkelige af, at deres forældre følger deres lyst?
Så I mon Borgen i søndags? Jeg gjorde. Og jeg studsede over en betragtning i serien. En lille dreng tisser i bukserne. Hans mor er statminister og faren underviser på handelshøjskolen, men er bare lidt træt af det. Moren – altså statsministeren – tror drengen tisser i bukserne, fordi han savner sin mor, men i følge skolepsykologen reagerer drengen nok snarere på en dårlig stemning i huset – måske er manden ikke så glad?
Og nej, det er manden ikke. For han har ikke rigtig lyst til at undervise og være sammen med børnene, mens deres mor styrer nationen. Han har lyst til at lede en stor virksomhed. Og derfor siger han ja tak til et jobtilbud om netop det – og så får han lyst i flere betydninger.
Moralen må vel så være, at man skal gøre hvad man har lyst til – så bliver alle glade. Også børnene. Men man må jo så håbe at børnene opdager at deres forældre er så glade. For de kommer næppe til at se dem meget.
Læs mere om Borgen her.
Mænd er kloge
Det synes de i hvert fald selv …
Det burde ikke være nogen nyhed, og det er det heller ikke. Men sjovt er det, at mænd tror, de kan, også når de ikke kan. Og irriterende nok, så kan de så faktisk tit alligevel, fordi de tror – på sig selv.
Læs mere om den nye undersøgelse her. Den fortæller, hvad vi vidste i forvejen, men er ikke mindre sjov læsning af den grund.
Det er godt nok mørkt!
Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse.
Og
Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.
Kun med digternes ord bliver dette mørke udholdeligt, for så er mørket ligesom sat på formel. Tak, Nordbrandt! Tak, Bjørnvig! En digter på hver skulder bliver mit værn. Kom bare an, nidding, november!
Gul bil!
Gul bil, boblebil, sort nummerplade!
Hjælp! Jeg er blevet ramt af Gul bil! Nu tror du måske, jeg er blevet kørt over, men den tvivlsomme fornøjelse har jeg stadig til gode. Nej, det her hanlder om bølgen “vi slår, når vi ser en gul bil.”
Familiens arme er både gule og blå og vores nerver tyndslidte, når vi kommer hjem fra, hvad der ellers kunne have været, en hyggelig familietur. For alle sidder vi på nåle (AV!) og kaster os hårdtslående over hinanden, når vi passerer en gul bil. Spøgen har udvidet sig, så når vi nu møder en sort nummerplade, må man slå 11 gange og når vi møder en boblebil, må vi også slå.
Og i dag skete det så næsten mirakuløse: jeg mødte en gul bil! Med sort nummerplade! Og det var en boblebil! Og så var jeg alene! Se mig bokse løs på mig selv: 1 slag for gul bil! 1 slag for boblebil! 11 slag for sort nummerplade!
Hjemme i det kolde nord!
Solen varsler dagens komme på Mallorca
Et Middelhav med 23 grader. En sol, der kærligt bager kinden. En solopgang fra havet beskuet fra hotelvinduet. En vind, der blæser bekymringer og hverdagens tanker langt væk. Børn, der leger, bader, spiller – bold såvel som violin – og glædes. Men også en sur mallorcinsk tjener, der vælter juice i skødet på barnet uden at afhjælpe skaden efterfølgende eller i de mindste virke brødebetynget; ekspedienter, der snakker i mobiltelefon, mens man betaler; en storm der rusker havet op til ukendelighed og regn, der på et spiltsekund omdanner romantikken til et vådt turisthelvede!
Forfatteren Georg Sand boede en vinter på Mallorca sammen med Chopin og skrev en bog med den ret nærliggende titel “En vinter på Mallorca.” Og heri giver hun mallorcinerne tørt på. Man kan undre sig over, at de ikke har lært lektien og besluttet sig for at være lidt flinkere – særligt når de nu primært lever af turisme og service. Men det lune vejr må jo opveje mentaliteten for de tusindvis af turister, der årligt valfarter til øen. Og det er sandelig også frygtelig koldt at komme hjem igen. Livet er nu engang rarere, når man kan spadsere en aftentur i sandaler! Der er bare så længe, længe, længe til, vi kan det igen. Den danske vinter har alt for mange måneder og november allerflest!
Farvel Danmark! Hola Mallorca!
Farvel Danmark! Vi ses d. 19. oktober igen. Indtil da vil jeg nyde mine børns selskab, Mallorcas lune(fulde) temperament og klangen af smukke violiner.
Jeg kan specielt godt lide det med temperamentet. Vores tyske rejsepartner, der vist har mallorcanske rødder, har ekspliciteret for os, at mentaliteten er anderledes på Mallorca – der kan ske ændreinger i planerne – og dem er der mange af, for der er mange koncerter. Og i stedet for at ærgre os over eventuelle ændringer, skal vi prøve at se på fordelene i den nye situation! Ingen ABA-træner kunne have sagt det smukkere. Man skulle jo næsten tro hun talte til en flok autister og ikke et dansk/tysk rejsehold. Men måske er vi faktisk lidt for autistisk rigide og planbundne her i Nordeuropa? Her i huset øver vi os alle på at være lidt mere mallorcanske!
Caroline Wozniacki er nr 1
Man er virkelig sentimental, når man fælder en tåre, når man ser billeder fra, når Caroline Wozniacki kæmper sig frem til sejr og når en førsteplacering på verdensranglisten… Nårh!
