At røre gær ud – et tip!
“Først rører du gæren ud i væsken …” At røre gær ud er altid, det første man gør, når man bager. Men sæt nu, der er andre og smartere måder at røre gær ud på? Det synes skørt, men det er der. Prøv at røre gæren ud med sukker eller endnu bedre flydende honning. Det er utrolig nemt og forbløffende effektivt. Det må være en form for kemisk proces, der får gæren til hurtigt at opløse sig. Jeg blander det med salt med det samme og rører altså gær, sukker og salt sammen, inden jeg blander det med vand eller mælk. Derpå følger jeg bare en almindelig bageopskrift – fx min opskrift på lækre grovboller. Find opskriften her.
Dette er et særlig godt tip, hvis du elsker at bage langtidshævet brød, hvor gæren skal opløses i koldt væske. Det er nemlig ikke helt ligetil. Da jeg ofte lægger en dej om aftenen for at bage om morgenen, er tiden vigtig. Prøv, om det kan hjælpe dig!
Bugges blog fylder et år! – Søde, saftige fødselsdagsboller.
Spis brød til …
Så er det et år siden, jeg sendte Bugges blog i luften. Og jeg må konstatere, at det er brødet, der har fyldt mest! Hvad end vi mennekser har på sinde, må man huske at spise brød til. Og det er præcis, hvad jeg og mine læsere har gjort.
Allerede efter kort tid overvejede jeg at omdøbe bloggen til Bugges brødblog. Og det er ganske sigende, men bare ikke ret smukt! Derfor blev det ved den simple blog.
Et af mine yndlingscitater er Digteren Inger Christensens ord om, at ind kommer rugbrød og kartofler, ud kommer de smukkeste ord. Ja, mennesket er sandelig en sindrig maskine, der kan producere smukke ord, på selv det groveste brændstof.
Brød – eller manglen på samme – var en væsentlig årsag til den franske revolution. For folket manglede brød. Og meget kan man fratage mennesket. Men ikke det daglige brød. Så dur helten og bonden ikke.
Brød skal der til. Og derfor fejrer jeg Bugges blogs etårs dag med en en opskrift på saftige, søde boller. Ikke den sundeste slags. Men den slags man kan fejre en fødselsdag med:
Søde fødselsdagsboller:
1 l lun mælk
1 pk gær
1/2 tsk salt
3 spks sukker
3 spks olie
ca 1, 2 kg mel
Fremgangsmåde:
Rør gær ud i den lune mælk og bland sukker og salt i og derpå olien – man kan ikke røre olie og mælk helt sammen, da de af princip afskyr hinanden, men rør så godt du kan. Derpå rører du ca halvdelen af melet i og rører nu dette helt sammen, så olie, mælk og mel bliver helt glat. Så skal resten af melet i. Rør rigtig godt, så dejen bliver luftig og glat. Det er en våd dej, så du skal ikke blive forbavset over, at du ikke kan ælte den.
Nu skal den til gengæld hæve i fred og ro i en times tid. Derefter slås dejen ned og røres sammen igen, hvorpå den sættes på en bageplade med to skeer. Med lidt forsigtighed kan den godt blive runde og flotte. I denne dej er der til to plader boller.
Igen skal bollerne have ro til at hæve, jeg plejer at lade dem efterhæve en halv times tid, inden de pensles med æg og får 15 minutter ved 220 grader.
Nu er dine fødselsdagsboller klar. Rigtig glædelig kampdag til alle kvinder: og husk at spise brød til!
Sunde grovboller til madpakken
Jeg elsker hvidt brød. Det er ikke helt come il fout, og jeg ved udmærket godt, at næringsindholdet ikke er i top. Men det smager godt! Og hvorfor skal alt gøres op i fornuft og forskrækkelse for forfinet hvedemel? Jeg kan egentlig godt lide det forfinede – også når det gælder hvedemel.
Men når jeg skal sende brød med mine børn i skole, har jeg brug for at bage noget brød, der er lidt mere substantielt. Og her får du opskriften på en gang sunde grovboller, der kan sendes med, som de er eller med pålæg. Til frokost smager de godt smurt med hvidløgsdressing og fyldt med salat, rødløg og skinke. Til en godte til SFO-tiden er de tilforladelige med et stykke pålægschokolade. Jeg køber (og reklamerer gerne for) Princip-pålægschokolade fra Føtex, der er et sundere og velsmagende alternativ, jeg kan stive min samvittighed af med.
Som ved hvidt hvedebrød foretrækker jeg brød, der langtidshæver. Det giver det mest luftige brød. Derfor lægger jeg denne dej om aftenen og bager bollerne om morgenen, så kan jeg nemlig lægge friske boller i madpakken. Det er mest populært, og jeg er mest sikker på at få en spist madpakke med hjem – eller jo faktisk ikke, for jeg vil netop helst ikke have den med hjem igen! Den skal jo spises og nydes og give glade og sunde børn.
Du skal bruge:
10 g. gær
6 dl. koldt vand
2 tsk. salt
1 spks. sukker eller honning
Gæren røres ud i vandet sammen med krydderierne. Derpå tilsættes:
½ dl. olie
300 g. fuldkornshvedemel
Det røres godt sammen. Og til sidst tilsættes:
Ca. 500 d. hvedemel
Det er cirka, fordi det er lidt forskelligt, hvor meget vand fuldkornshvedemelet trækker. Den hæver natten over i skålen med en tallerken over.
Det er en våd dej, som skal sættes på bagepladen med to skeer. Det gør du om morgenen. Jeg gør det halvsovende til den skønne lyd af P2s morgenmusik. Derpå efterhæver dejen – fx mens man bader. Lad den efterhæve så lang tid som muligt. Så skal den pensles med vand og derpå bages i en 235 grader varm(lufts) ovn i ca. 15 min. Den høje temperatur i kort tid giver en sprød skorpe, men et blødt og saftigt indre.
Bollerne her er i øvrigt også meget populære om morgenen.
Velbekomme!
Snobrød i pejsen
Så er det tid til snobrød! I denne våde og kølige efterårstid er det nu snobrødene kan samle børnene om den knitrende ild – ja naturligvis ikke i havebålet, men i pejsen! Jeg elsker snobrød, da det om noget brød har en fantastisk sprød skorpe, og det er trist, hvis det kun skal høre sommeren til.
Så her forleden dag, hvor pejsen lystigt sendte varme og hygge ud i stuen, rørte jeg en snobrødsdej sammen, og efterfølgende var det bare at gå på pindejagt. Det lykkedes ikke helt så godt: dem vi fandt var for korte, så børnene blev bagte i ansigterne, og det er jo ikke meningen! Derfor lagde vi en rist oven på to stykker brænde, og vupti havde vi en slags ovn, hvor vi lagde vores snobrød, som vi vendte med en ildtang. Det var gode snobrød, som alle bagerne nød måske i høj grad på grund af den ekstra modstand, processen have budt os, og den særlige stemning det at bage i stuens pejs skabte af brudte normer hos alle.
Her har du min snobrødsdejopskrift:
1 pk gær
4 dl håndvarmt vand
1 tsk salt
1 tsk sukker
mel nok til at dejen kan æltes og efter hævningen i en halv til en hel times tid rulles med hånden til pølser der vikles om pindene.
Er du til det mørke eller lyse? Mørke chokolademuffins med hvid chokolade
Hører du til typen, der elsker livets bitre, mørke sider og i øvrigt hylder mørk chokolades harske og udfordrende eksplosion mod din gane? Eller hører du til dem, der nyder livets lyse og sødmefyldte blidhed og i øvrigt hælder til lys eller endog hvid chokolades ukomplicerede måde at forkæle dine smagsløg på?
Jeg hører så absolut til den første type og rammes af såvel bogstavelig og eksistentiel kvalme over lys og endnu værre HVID chokolade!
Desto større var min forundring, da jeg smagte denne muffin: med, oh GYS! hvid chokolade! Ok, den er med masser af kakao, hvis bitre bid vel udfordrer, men alligevel var jeg skeptisk. Men altså, overrasket blev jeg, da jeg erfarede, at her er en kage, som faktisk er sød og bitter i en dissonantisk symfoni, som i hvert fald tilfredsstiller mine smagsløg – og faktisk også mine børns. Se det er en udfordring til en kage:
Mørke chokolademuffins med hvid chokolade:
1 ¼ dl rørsukker
1 dl usødet kakao
1 ½ tsk bagepulver
2 tsk kanel
2 æg
dette røres sammen til en let masse og røres derpå med:
2 ½ dl mælk
1 dl rapsolie
200 g hvid chokolade, hakket i dejligt store bidder
og vendes til sidst forsigtigt med:
3 ¾ dl mel
Du får ca 14 muffins, som bages i ca 12 minutter ved 200 grader varmluft – altså høj temperatur i kort tid! Det er min opskrift på sprød skorpe, der overasker med et blødt indre. Og det er netop kontrasterne, der skaber den fuldendte kage!
Inspiration til denne kage har jeg fra Gemma Reeces glimrende bog om netop muffins.
Eksamenstid
Hvilken musik hører du, når du læser til eksamen? Det spørgsmål ramte mit øre i formiddags – netop som jeg gik og forberedte min eksamen. Det var naturligvis P2 min radio var indstillet på – hvad er bedre at høre under eksamenslæsningen end netop P2?
OK – læsning er måske så meget sagt. Jeg gik faktisk og bagte en kage. Som ægte bagefreak søger jeg naturligvis efter enhver anledning til at bage. Jeg er godt nok ikke ved at uddanne mig til bager, men man kan jo godt tage en kage med til en Multimediedesigner eksamen, ikk?
Det er ikke så tosset, som det måske lyder: min gruppe har skabt en ny digital markedsføringstrategi for Herregårdsmuseet Gammel Estrup. På Gammel Estrup kan man få citronkage bagt efter gamle opskrifter. Det er ganske særligt for Gammel Estrup, som har et orangeri – en slags drivhus – hvor man dyrkede citroner. På den hjemmeside, vi har skabt for Gammel Estrup kan du downloade netop den opskrift.
Kagen er ganske god – og ikke bare autentisk for Gammel Estrup, men ganske særlig i dag, hvor vi genopliver citronmånen – og denne citronkage giver i hvert fald mig associative mindelser om min fortids kvalte citronmåner. Og kager og associationer – de hører jo sammen!
Følg linket her – så kommer du frem til den dejligste citronkage – lige til at printe ud:
http://www.wieck.dk/Estrup/media/opskrifter1.pdf
Det kan faktisk være sjovt at gå til eksamen – tjek også resten af vores site:
Det er ren autenticitet skabt efter bedste oplevelsesøkonomiske principper. Hvorfor har museer generelt så kedelige hjemmesider? Mange kulturhistoriske museer gør meget ud af at genoplive historien – hvorfor ikke føre det et skridt videre til også at implementere samme oplevelsesgrad på hjemmesiderne?
Det er det, vi har efterstræbt – så und dig selv en oplevelse og besøg Gammel Estrups nye hjemmeside – eller i hvert fald den prototype, vi har skabt til museet.
Hjemmelavede pitabrød
Jeg er ikke et særlig ortodokst menneske, når det gælder brødopskrifter – konsistensens variation og brødets mangfoldighed morer mig, og så kan jeg i en håndevending slippe for at finde decilitermål og vægt frem og i stedet med løs hånd blande min dej.
Normalt går det godt – men her forleden dag blev dejen alligevel for tynd, og jeg måtte nærmest hælde den ud på pladen. Det går aldrig godt, det her tænkte jeg, men inde i ovnen skete miraklet – brødene hævede så meget op, at der dannede sig et hulrum, og ud fremdrog jeg de mest ideelle, hjemmebagte pitabrød, jeg nogensinde har fået. Problemet var bare, at det var morgen, og familien var noget skeptiske overfor at fylde ost, syltetøj og nutella i brødene, men det var nu ikke helt ueffent.
Dog vakte de mere begejstring, da jeg et par dage efter gentog eksperimentet til aften. Jeg deler opskriften med jer her:
Du tager:
5 ½ dl lunt vand
¾ pk gær
1 spks salt
6 ½ dl mel
Dejen røres godt sammen til en tyk pandekagekonsistens og hæver godt op – fx. en times tid. Derpå hældes dejen ud på pladen i den størrelse, du ønsker – det kan anbefales at lave dem pænt store, så er der plads til mere fyld. Lad nu dejen efterhæve godt op i også gerne op mod en time, inden du bager pitabrødene i en forvarmet ovn ved høj varme – jeg havde den på 240 grader og havde brødene inde i ca. 12 minutter, og de blev delikat gyldne og lige til at fylde.
Kagens dag
I dag er det kagens dag. Det er da noget, der må fejres af alle kageelskere! Jeg vil naturligvis gøre det med en kage – hvad andet er der at gøre? Og her på buggesblog fejrer jeg denne kagens dag med at dele den bedste opskrift, jeg til dato har haft på en kage – nemlig en brunsvigerkage. Det er på ingen måde en avanceret kage. Det er heller ikke en særlig moderne kage. Men det er smagen af min barndom og sødmefyldte øjeblikke i mit liv fra før jeg satte ord på oplevelser og erfaringer, og dermed genoplever jeg med en bid af en brunsvigerkage et stykke barndom, der ellers er tabt – ak, ja, brunsvigerkage er mit livs maideleinekage.
Du tager:
Dej:
250 g mel
2 tsk sukker
75 g smør
1 ¼ dl lun mælk
25 g gær
Glasur:
75 g smør
75 g brun farin
Du blander mel og sukker og smuldrer smørret i, og det røres sammen med den lune mælk, hvori du på forhånd har rørt gæren ud – dvs. du har gang i 2 skåle. Lad nu dejen hæve i ca 20 min.
Herpå ruller du dejen ud og beklæder en lille, smurt eller bagepapirdækket, bradepande – dejkanterne bøjes lidt op, så de efterfølgende kan holde på faringlasuren. Dejen efterhæver 15 min, hvorpå du med fingrene prikker fordybninger i dejen og efterjusterer dejkanterne. Dejen overhældes nu med glasuren, som du har forberedt af halvsmeltet smør rørt med farin.
Bag kagen ved 200 grader varmluft i 15 min – og dette er en cirkatid, du må holde godt øje med kagen, da der er forskel på ovne, og det er ret vigtigt at kagen ikke får for meget, så bliver den tør og kedelig. Det er i høj grad den svampede konsistens, der er lækker.
Bortset fra denne tid, som er cirka, er jeg altid meget præcis, når jeg er kagebager – i modsætning til når jeg er brødbager, hvor variationen i at sjusse sig frem giver brødet mere kant – finder jeg. Det er en variation, der ofte resulterer i tørre kager, halvrå kager eller bare dårlige kager, hvis man overfører den strategi på kagebageriet, så det kan jeg ikke anbefale. Kager kræver præcision.
Og til sidst et tip: brunsviger egner sig fortrinligt til at bage kagemand af!
Bededagshveder
Så er det bededag i morgen, og den står på varme hveder i mange hjem. Traditionen med at halvere hvedeboller og derpå riste dem stammer fra en tid, hvor man rent faktisk holdt Store Bededag og dermed holdt den hellig, hvilket betød, at man afstod fra at arbejde og bagerne satte ikke gang i ovnen fra solnedgang aftenen inden Store Bededag og hele den efterfølgende helligdag – derfor bagte man hvedeboller dagen inden – altså torsdag –, som man så kunne spise og evt. riste på selve bededagen. Som de utålmodige sjæle vi er i Danmark, kunne vi ikke vente med de ristede, halve boller til selve bededagen, så nu spiser vi dem på denne måde aftenen inden, hvilket egentlig er helt forkert, men så typisk dansk. Vi kan jo heller ikke vente med at fejre jul til selve juledag, men må absolut i gang aftenen inden.
Men når der nu er en gammel tradition for at bage hvedeboller denne torsdag, er det jo bare at komme i gang – de købte er udmærkede, men det er sjovere at bage dem selv, og så kan man jo lege, at det er ligesom i gamle dage, og man skal bage rigtig mange, så der også er til dagen efter – den rigtige bededag.
Her er min bedste opskrift på varme hveder:
Du tager 1 pk gær
5 dl lun mælk
9 dl mel
½ dl rapsolie
1 lille tsk salt
2 spks sukker
1 tsk kardemomme
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, måske 45 minutter. Dejen er klistret, så du skal bruge 2 skeer til at ordne, forme og placere hvedebollerne på bagepladen. Placer bollerne tæt, så de hæver sammen – på den måde får de den bløde, åbne side, som hveder traditionelt har. Lad dem efterhæve godt – i hvert fald ½ time igen til dobbelt størrelse – dette er ret vigtigt for at få den luftige konsistens, som mange godt kan lide ved hvederne.
Bag dem i ca. 15 minutter ved 230 grader
Pandekager – en af hver
En rigtig Rasmus Klump-barndom – det må være opskriften på et godt barneliv: om dagen kan du erobre verdenshavene sammen med dine venner for om aftenen at komme trygt i havn – hos mor, der venter med pandekager.
Rasmus Klumps mor må være idealet for mange børn og deres mødre, men ofte lider mødrene under det der pandekagepres. Det er jo ikke altid sådan lige at trylle en bugnende stabel pandekager frem – som måske ikke kun skal mætte ens eget barn, men også bedstevennen.
Men her er i hvert fald en opskrift, der kan hjælpe dig. Fordelen ved denne opskrift er, at den er meget simpel at doble op og ned alt afhængig af, hvor mange man er om at dele pandekagerne. Jeg kalder dem ”En-af-hver-pandekager”. Og det er som navnet mere end antyder fordi, der skal en af hver i. ”En af hvad hver?” spørger du måske, og svaret er, at der skal en af hver i af de ingredienser, der skaber den gode konsistens, for det er hele hemmeligheden i pandekagerne. Resten er blot pynt. Så den handler om at have lige dele æg, mælk og mel – krydderier kan man altid sjusse med efter humør.
Så her er hvad du tager – til en person:
- 1 dl. mel
- 1 dl. mælk
- 1 æg
- Lidt sukker
- Endnu mindre salt
- Måske mindre igen kardemomme (ikke så velegnet hvis du agter at putte kød og grøntsager i din pandekager, men ideelt hvis de er til sukker og syltetøj.
- Og endelig måske lidt olie – jeg kan godt lide den lidt fedtede pandekage, der er meget elastisk, men jeg kender andre, der foretrækker den uden, og så sparer man jo også på fedtet, hvilket er godt for nogle. Jeg plejer at bruge rapsolie, fordi den er sund og ikke smager af så meget som olivenolie, som er lidt gennemtrængende til det søde.
Når vi er 4 om pandekagerne ganger vi med 4 (men det er jo meget forskelligt hvor meget folk spiser) og så bliver det altså:
- 4 dl. mel
- 4 dl. mælk
- 4 æg
- Ca. 1 spks. sukker
- Ca. 1 tsk. salt
- Ca ½ tsk. kardemomme
- 1 spks. olie
Pandekagerne bages på panden tilsat lidt olie og holdes varme undervejs mellem 2 tallerkner.
Nogle af os kan til aften lide at fylde pandekagerne med kød, som vi laver af hakket oksekød tilberedt med løg, hvidløg, revet gulerod og tomatpasta og derforuden salat og måske rå løg og fetaost, men andre i familien foretrækker at gå direkte ombord i sukker, syltetøj, chokoladesovs og sirup.
