Pi
I dag er det Pi-dag. Normalt vil jeg her på Bugges Blog fejre brød og kager og mænd og kvinder og børn – forunderlige og uforudsigelige levende væsner, der oftest er alt andet end konstante. Men Pi er ikke at forglemme – den mest kendte matematiske konstant. Et tal – og så netop ikke. Her følger et par decimaler:
3.1415926535897932384626433832795028841971693993751058209749445923078164062862089986280348253421170679 8214808651328230664709384460955058223172535940812848111745028410270193852110555964462294895493038196 4428810975665933446128475648233786783165271201909145648566923460348610454326648213393607260249141273 724587006606315588174881520920962829254091715364367892590360011330530548820466521384146951941511609... Men du kan se flere decimaler her - faktisk 1 mill.
Vindblæst …
Nok er mit hus bygget før oliekrisen og ikke særlig godt isoleret. Og nok vidste jeg udmærket godt, at det ikke er ganske tæt. Men at have en veritabel storm gennem husets øverste etage i nat var alligevel i overkanten. Tænk at blæse lommetørklæder ned fra natbordet! Fy, storm! Læg dig!
Multi Medie Designer
Tænk en gang. Så blev jeg Multi Medie Designer! Beslutningen om at entrere på denne nye uddannelse blev truffet i en febervildelse for to år siden, og særligt den første tid havde jeg min tvivl om, hvorvidt det her nu også var klogt! Jeg tror min gamle kodelærer Bjarne havde samme tvivl, ikke Bjarne? Men uden denne uddannelse ingen Bugges Blog. Uden denne uddannelse ingen Turbinebloggen. Uden denne uddannelse ville jeg være talrige menneskebekendtskaber fattigere. Og uden denne uddannelse ville jeg ikke være fyldt af den glæde, jeg føler i dag. Og uden den ville verden ikke begynde på ny. Det er nok værd at huske, mens jeg svælger i Suzanne Brøggers farvel til den gamle verden.
Glædelig jul
Nå, nu er det vist på tide at komme i julestemning her på Bugges Blog. Jeg er alt for optaget af Turbinebloggens julerier (som jeg på det kraftigste må anbefale. Følg med på turbinebloggen.com), at jeg helt glemmer Jule-buggen her. Det går virkelig ikke. Lad mig fluks dele denne verdens sødeste nisse med jer.
Praktik
Så starter min praktik på Turbineforlaget i morgen. Tænk engang! En appelsin i turbanen og en drøm der går i opfyldelse.
Latterens dag
I dag er det latterens dag – og man skal naturligvis aldrig stå tilbage for et godt grin. Nu har jeg for få dage siden boosted min blog med en grædende baby, som ifølge eksperter er en af de mest alarmerende lyde, vi kan blive udsat for. Omvendt er babylatter en af de lyde, der påvirker os mest i positiv retning – så her får I en god gang latter fra en nuttet baby. Tænk på det som medicin for din høresans, din sjæl og dit velvære og lad det inspirere dig til at få gang i lattermusklerne på denne latterens dag: