Efter festen
Efter sådan en børnefødselsdag, har man mest lyst til at sidde og stirre ind i en væg og lade intet fylde mere end ingenting.
Er du til det mørke eller lyse? Mørke chokolademuffins med hvid chokolade
Hører du til typen, der elsker livets bitre, mørke sider og i øvrigt hylder mørk chokolades harske og udfordrende eksplosion mod din gane? Eller hører du til dem, der nyder livets lyse og sødmefyldte blidhed og i øvrigt hælder til lys eller endog hvid chokolades ukomplicerede måde at forkæle dine smagsløg på?
Jeg hører så absolut til den første type og rammes af såvel bogstavelig og eksistentiel kvalme over lys og endnu værre HVID chokolade!
Desto større var min forundring, da jeg smagte denne muffin: med, oh GYS! hvid chokolade! Ok, den er med masser af kakao, hvis bitre bid vel udfordrer, men alligevel var jeg skeptisk. Men altså, overrasket blev jeg, da jeg erfarede, at her er en kage, som faktisk er sød og bitter i en dissonantisk symfoni, som i hvert fald tilfredsstiller mine smagsløg – og faktisk også mine børns. Se det er en udfordring til en kage:
Mørke chokolademuffins med hvid chokolade:
1 ¼ dl rørsukker
1 dl usødet kakao
1 ½ tsk bagepulver
2 tsk kanel
2 æg
dette røres sammen til en let masse og røres derpå med:
2 ½ dl mælk
1 dl rapsolie
200 g hvid chokolade, hakket i dejligt store bidder
og vendes til sidst forsigtigt med:
3 ¾ dl mel
Du får ca 14 muffins, som bages i ca 12 minutter ved 200 grader varmluft – altså høj temperatur i kort tid! Det er min opskrift på sprød skorpe, der overasker med et blødt indre. Og det er netop kontrasterne, der skaber den fuldendte kage!
Inspiration til denne kage har jeg fra Gemma Reeces glimrende bog om netop muffins.
Der burde have været roser
…og det er der også. Der burde have været ferie. Og det er der også. Der burde have været solskin. Og det er der også. Jeg smiler. Hvad andet kan man? Tiden står lige så stille som luften mellem roserne, og det er det en tid, der har været al tid. Børn leger. Bier summer. Kaniner hopper. Saft drikkes. Jeg smiler.
Da jeg var barn, undrede jeg mig over alt det min far skulle rydde op i haven efter sådan en sommerdag – spande, dukker, glas, tæpper, vandslange. Hvordan mon han gad? Jeg tænkte, at det nok er sådan noget, voksne gider. Nu er det mig, der rydder op i haven, og jeg undrer mig sådan set stadig: hvordan mon jeg gider? For det gør jeg ikke. Men jeg smiler. For sommer er det. Bier summer. Roser dufter. Tiden står stille.
Helt uskyldigt er det nok ikke!
Poledancing og stripfitness vinder frem. I sig selv en noget rystende pornofisering af kvinden – som sker af ganske fri vilje, hvilket er lige så gruopvækkende som selvcensur – den mest effektive form for censur! Tænk på det, når du overvejer ikke at udtale dig – måske skulle du gøre det i ytringsfrihedens navn alligevel! Kvinder i dag – altså nogle kvinder, naturligvis, jeg er ikke generalist, og det inkluderer jo helt sikkert ikke mig selv! – iklæder sig frivilligt afklædningen i fitnessens hellige haller. Og hvad værre er: Det tiltrækker også piger i 13-14 års alderen. Hvilket ganske vist ikke er overraskende, men af den gund ikke mindre skræmmende – helt ærligt: Hvordan skal man kunne skelne signalerne? En lille pige, der vrider og vender sig om en stripperstang? Og, ja, som sagt er det ikke overraskende. Der er en kollosal mimetisk stræben hos unge piger: Det de ser de seje gøre, de voksne, de kendte, de smukke, det vil de naturligvis også – det er den stræben, der fører ind i voksenlivet. Og som burde forpligte os mere, end den gør. Nok så mange gange kan man sige, at det blot er en form for workout og måde at få sved på panden på, men helt uskyldigt ser det i hvert fald ikke ud!
Tjek artiklen i Ekstrabaldet: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1368285.ece
Tilvalg og fravalg
Tænk sig at kunne leve den samme tid flere gange? Så kan du først hente dit barn tidligt fra skole og hygge jer max fra 12-16. Derpå kan du nå alt det du ikke nåede på arbejde – igen fra 12-16. Og derpå nå at få købt ind og løbe en tur og meditere – igen fra 12-16.
Harry Potters mor har opfundet en tidsvender – der klarer problemet for alle moderne mennesker. En lille medaljon, man kan dreje og derved få den tid, vi ellers ikke har. Hun er klog og meget opfindsom, JK Rowling, og jeg er umiddelbart en klar køber af tidsvenderen og blev meget begejstret da jeg så følgende opskrift på mine genvordigheders løsen på en nystartet blog: ”Slik lager du en tidsvender” lyder overskriften og det er altså en opskrift på, hvordan du laver den lille fine medaljon:
http://teamhogwarts.blogg.no/1271084868_slik_lager_du_en_tids.html
Men når jeg gennemtænker scenariet med ekstra tid, er jeg ikke så sikker på, at det ville gøre mig lykkeligere. Jovist, jeg ville nå alt det, jeg ellers ikke kan nå. Men er det ikke i fravalget snarere end i tilvalget, vi oplever den største lykke?
Mors dag
Egentlig er jeg ikke den store fan af mors dag – det er alt for sentimentalt , selvsmagende og forherligende. Og kommercielt. Vi har jo hver i sær vores fødselsdag, hvor vi bliver fejret, det må ligesom være nok, skulle jeg mene.
Skikken med at fejre mors dag er naturligvis amerikansk, hvor det tilmed er en national helligdag – hvilke andre steder, dyrkes moderskabet så svulstigt intenst?
I hvert fald ikke i vores lille andedam, hvor moderskabet er reduceret til en fritidsbeskæftigelse. Egentlig kunne jeg elske mors dag, fordi det sætter moderskabsværdier i højsæde – og lige på denne ene dag ophøjer det til en raison d’être, hvilket for mig er alt rigeligt. Min sjæl, hvad vil du mere?
Og jeg bliver glad, når jeg får en hjemmelavet præmie, pyntet med fjer, der kårer mig til verdens bedste mor. Som det sentimentale og idiosynkratiske menneske jeg også er.
Læs mere om mors dag her:
Latterens dag
I dag er det latterens dag – og man skal naturligvis aldrig stå tilbage for et godt grin. Nu har jeg for få dage siden boosted min blog med en grædende baby, som ifølge eksperter er en af de mest alarmerende lyde, vi kan blive udsat for. Omvendt er babylatter en af de lyde, der påvirker os mest i positiv retning – så her får I en god gang latter fra en nuttet baby. Tænk på det som medicin for din høresans, din sjæl og dit velvære og lad det inspirere dig til at få gang i lattermusklerne på denne latterens dag:
Grædende baby i en forladt barnevogn
Er der noget så hjerteskærende som lyden fra en grædende baby? Sæt nu du gik i storcentret og hørte babygråd fra en forladt barnevogn? Hvad ville du gøre? Se dig om efter ejeren? Og hvis der ikke var en at få øje på til at trøste den lille? Ville du så se til babyen?
Se med her, hvordan folk reagerer på en forladt barnevogn med en grædende babylyd, når vi laver skjult kamera i storcentret. Og bare rolig, det er ikke en rigtig baby – det er bare en iPod:
Pandekager – en af hver
En rigtig Rasmus Klump-barndom – det må være opskriften på et godt barneliv: om dagen kan du erobre verdenshavene sammen med dine venner for om aftenen at komme trygt i havn – hos mor, der venter med pandekager.
Rasmus Klumps mor må være idealet for mange børn og deres mødre, men ofte lider mødrene under det der pandekagepres. Det er jo ikke altid sådan lige at trylle en bugnende stabel pandekager frem – som måske ikke kun skal mætte ens eget barn, men også bedstevennen.
Men her er i hvert fald en opskrift, der kan hjælpe dig. Fordelen ved denne opskrift er, at den er meget simpel at doble op og ned alt afhængig af, hvor mange man er om at dele pandekagerne. Jeg kalder dem ”En-af-hver-pandekager”. Og det er som navnet mere end antyder fordi, der skal en af hver i. ”En af hvad hver?” spørger du måske, og svaret er, at der skal en af hver i af de ingredienser, der skaber den gode konsistens, for det er hele hemmeligheden i pandekagerne. Resten er blot pynt. Så den handler om at have lige dele æg, mælk og mel – krydderier kan man altid sjusse med efter humør.
Så her er hvad du tager – til en person:
- 1 dl. mel
- 1 dl. mælk
- 1 æg
- Lidt sukker
- Endnu mindre salt
- Måske mindre igen kardemomme (ikke så velegnet hvis du agter at putte kød og grøntsager i din pandekager, men ideelt hvis de er til sukker og syltetøj.
- Og endelig måske lidt olie – jeg kan godt lide den lidt fedtede pandekage, der er meget elastisk, men jeg kender andre, der foretrækker den uden, og så sparer man jo også på fedtet, hvilket er godt for nogle. Jeg plejer at bruge rapsolie, fordi den er sund og ikke smager af så meget som olivenolie, som er lidt gennemtrængende til det søde.
Når vi er 4 om pandekagerne ganger vi med 4 (men det er jo meget forskelligt hvor meget folk spiser) og så bliver det altså:
- 4 dl. mel
- 4 dl. mælk
- 4 æg
- Ca. 1 spks. sukker
- Ca. 1 tsk. salt
- Ca ½ tsk. kardemomme
- 1 spks. olie
Pandekagerne bages på panden tilsat lidt olie og holdes varme undervejs mellem 2 tallerkner.
Nogle af os kan til aften lide at fylde pandekagerne med kød, som vi laver af hakket oksekød tilberedt med løg, hvidløg, revet gulerod og tomatpasta og derforuden salat og måske rå løg og fetaost, men andre i familien foretrækker at gå direkte ombord i sukker, syltetøj, chokoladesovs og sirup.
Tid til tid
Tid! Hvis jeg har tid. Hvis jeg havde tid. Det har jeg ikke tid til. Det tager ikke så lang tid. Tid til børnene. Tid til hinanden. Tid til sig selv. Tid til haven. Tid til arbejde. Tid til en løbetur. Tid til at gøre indkøbene til en oplevelse. Tid til at ringe til veninden, du ikke har talt med i lang tid, og som du ved er trist. Tid til en god bog. Tid til at lave mad. Tid til at tænke. Tid til ikke at lave noget. Tid. Giv tid!
En af de bedste reklamer i denne tid(!) er, at det – altså bare et eller andet – ikke tager så lang tid. Jeg bruger den selv, når jeg reklamerer for mit brød på bloggen her. Og det er naturligvis, fordi tid er en mangelvare.
For nogle år siden udkom bogen Et liv med tid til livet – skrevet af Kathrine Rudolph. Hun hylder tiden med børnene på bekostning af et arbejdsliv og leverer en sønderlemmende kritik af forbrugersamfundet. Og på mange fronter er det hende der er rigest – på tid.
Mød hende fx her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/228785:Liv—Sjael–Tid-til-livet
Fakta spiller også på tiden i deres kampagne om, at det kun tager 5 minutter at handle i Fakta – og det er jo noget vi kan forstå, for så får vi jo tid til alt det andet, vi heller ikke har tid til. Fakta startede som en discountbutik – altså en butik med varer til en billig pris, men i dag skal de ikke markedsføre sig på prisen, for dybest set har langt de fleste af os penge nok. Nej, de har ret i at vi i langt højere grad har behov for en tidsdiscountbutik.
Man siger at tid er penge. Åndsvagt! Penge er penge. Tid er tid. Som kun du bestemmer, om du har tid til.
