Farvel til et barn …
Hvordan siger man farvel til et barn? Selvom det bare er for to nætter, giver det mindelser om, at der en dag, hvor det er et mere definitivt farvel … Og hvorfor har busser tonede ruder, så man ikke kan se sit barn? Man står bare der og vinker til en gul bus med tonede ruder. Farvel, farvel! Mor dig godt i Göteborg!
Kongelige tvillinger
Overspringshandling fra royalistisk eksamenslæser:
Søde, det er de. Og så absolut født med guldskeer i munden. Ikke så underligt, der er smil på læben.
Sunde grovboller til madpakken
Jeg elsker hvidt brød. Det er ikke helt come il fout, og jeg ved udmærket godt, at næringsindholdet ikke er i top. Men det smager godt! Og hvorfor skal alt gøres op i fornuft og forskrækkelse for forfinet hvedemel? Jeg kan egentlig godt lide det forfinede – også når det gælder hvedemel.
Men når jeg skal sende brød med mine børn i skole, har jeg brug for at bage noget brød, der er lidt mere substantielt. Og her får du opskriften på en gang sunde grovboller, der kan sendes med, som de er eller med pålæg. Til frokost smager de godt smurt med hvidløgsdressing og fyldt med salat, rødløg og skinke. Til en godte til SFO-tiden er de tilforladelige med et stykke pålægschokolade. Jeg køber (og reklamerer gerne for) Princip-pålægschokolade fra Føtex, der er et sundere og velsmagende alternativ, jeg kan stive min samvittighed af med.
Som ved hvidt hvedebrød foretrækker jeg brød, der langtidshæver. Det giver det mest luftige brød. Derfor lægger jeg denne dej om aftenen og bager bollerne om morgenen, så kan jeg nemlig lægge friske boller i madpakken. Det er mest populært, og jeg er mest sikker på at få en spist madpakke med hjem – eller jo faktisk ikke, for jeg vil netop helst ikke have den med hjem igen! Den skal jo spises og nydes og give glade og sunde børn.
Du skal bruge:
10 g. gær
6 dl. koldt vand
2 tsk. salt
1 spks. sukker eller honning
Gæren røres ud i vandet sammen med krydderierne. Derpå tilsættes:
½ dl. olie
300 g. fuldkornshvedemel
Det røres godt sammen. Og til sidst tilsættes:
Ca. 500 d. hvedemel
Det er cirka, fordi det er lidt forskelligt, hvor meget vand fuldkornshvedemelet trækker. Den hæver natten over i skålen med en tallerken over.
Det er en våd dej, som skal sættes på bagepladen med to skeer. Det gør du om morgenen. Jeg gør det halvsovende til den skønne lyd af P2s morgenmusik. Derpå efterhæver dejen – fx mens man bader. Lad den efterhæve så lang tid som muligt. Så skal den pensles med vand og derpå bages i en 235 grader varm(lufts) ovn i ca. 15 min. Den høje temperatur i kort tid giver en sprød skorpe, men et blødt og saftigt indre.
Bollerne her er i øvrigt også meget populære om morgenen.
Velbekomme!
Bliver børn mon lykkelige af, at deres forældre følger deres lyst?
Så I mon Borgen i søndags? Jeg gjorde. Og jeg studsede over en betragtning i serien. En lille dreng tisser i bukserne. Hans mor er statminister og faren underviser på handelshøjskolen, men er bare lidt træt af det. Moren – altså statsministeren – tror drengen tisser i bukserne, fordi han savner sin mor, men i følge skolepsykologen reagerer drengen nok snarere på en dårlig stemning i huset – måske er manden ikke så glad?
Og nej, det er manden ikke. For han har ikke rigtig lyst til at undervise og være sammen med børnene, mens deres mor styrer nationen. Han har lyst til at lede en stor virksomhed. Og derfor siger han ja tak til et jobtilbud om netop det – og så får han lyst i flere betydninger.
Moralen må vel så være, at man skal gøre hvad man har lyst til – så bliver alle glade. Også børnene. Men man må jo så håbe at børnene opdager at deres forældre er så glade. For de kommer næppe til at se dem meget.
Læs mere om Borgen her.
Gul bil!
Gul bil, boblebil, sort nummerplade!
Hjælp! Jeg er blevet ramt af Gul bil! Nu tror du måske, jeg er blevet kørt over, men den tvivlsomme fornøjelse har jeg stadig til gode. Nej, det her hanlder om bølgen “vi slår, når vi ser en gul bil.”
Familiens arme er både gule og blå og vores nerver tyndslidte, når vi kommer hjem fra, hvad der ellers kunne have været, en hyggelig familietur. For alle sidder vi på nåle (AV!) og kaster os hårdtslående over hinanden, når vi passerer en gul bil. Spøgen har udvidet sig, så når vi nu møder en sort nummerplade, må man slå 11 gange og når vi møder en boblebil, må vi også slå.
Og i dag skete det så næsten mirakuløse: jeg mødte en gul bil! Med sort nummerplade! Og det var en boblebil! Og så var jeg alene! Se mig bokse løs på mig selv: 1 slag for gul bil! 1 slag for boblebil! 11 slag for sort nummerplade!
Hjemme i det kolde nord!
Solen varsler dagens komme på Mallorca
Et Middelhav med 23 grader. En sol, der kærligt bager kinden. En solopgang fra havet beskuet fra hotelvinduet. En vind, der blæser bekymringer og hverdagens tanker langt væk. Børn, der leger, bader, spiller – bold såvel som violin – og glædes. Men også en sur mallorcinsk tjener, der vælter juice i skødet på barnet uden at afhjælpe skaden efterfølgende eller i de mindste virke brødebetynget; ekspedienter, der snakker i mobiltelefon, mens man betaler; en storm der rusker havet op til ukendelighed og regn, der på et spiltsekund omdanner romantikken til et vådt turisthelvede!
Forfatteren Georg Sand boede en vinter på Mallorca sammen med Chopin og skrev en bog med den ret nærliggende titel “En vinter på Mallorca.” Og heri giver hun mallorcinerne tørt på. Man kan undre sig over, at de ikke har lært lektien og besluttet sig for at være lidt flinkere – særligt når de nu primært lever af turisme og service. Men det lune vejr må jo opveje mentaliteten for de tusindvis af turister, der årligt valfarter til øen. Og det er sandelig også frygtelig koldt at komme hjem igen. Livet er nu engang rarere, når man kan spadsere en aftentur i sandaler! Der er bare så længe, længe, længe til, vi kan det igen. Den danske vinter har alt for mange måneder og november allerflest!
Farvel Danmark! Hola Mallorca!
Farvel Danmark! Vi ses d. 19. oktober igen. Indtil da vil jeg nyde mine børns selskab, Mallorcas lune(fulde) temperament og klangen af smukke violiner.
Jeg kan specielt godt lide det med temperamentet. Vores tyske rejsepartner, der vist har mallorcanske rødder, har ekspliciteret for os, at mentaliteten er anderledes på Mallorca – der kan ske ændreinger i planerne – og dem er der mange af, for der er mange koncerter. Og i stedet for at ærgre os over eventuelle ændringer, skal vi prøve at se på fordelene i den nye situation! Ingen ABA-træner kunne have sagt det smukkere. Man skulle jo næsten tro hun talte til en flok autister og ikke et dansk/tysk rejsehold. Men måske er vi faktisk lidt for autistisk rigide og planbundne her i Nordeuropa? Her i huset øver vi os alle på at være lidt mere mallorcanske!
Vi må have flere kriminelle kvinder!
Vi må have flere kriminelle kvinder! Her forstås kvinder, der begår civil ulydighed og passer deres børn selv. Tjek lige Katrine Winkel Holms angreb på feministerne, der i følge hende har dræbt husmoderen. Se her: Rend mig i kødgryderne.
Jeg kender gode kvinder, der bliver opfattet som mærkelige aliens, fordi de egentlig bare vil være husmødre – nærmest som om det er lidt forræderisk eller skruebrækker-agtigt at lade omsorgsgenet fylde. Er det ikke lidt mærkeligt? Jeg hilser debatten velkommen!
Tom
Nogle dage er jeg bare mere tom end andre. Når alt bliver stille, kan jeg høre stilhedens ekko i mit eget hoved.
Andre dage er jeg bare så fyldt. Så bliver der slet ikke stille, selvom alle sover, og der slet ikke er nogen lyd. Så føler jeg mig bare så tom!
Den gamle mand på vej til slagteren
Jeg synes den gamle mand på vej til slagteren på Ellebjergvej er sød. Iført smukt, sort jakkesæt, håret og skægget bølgede hvidt og han kunne knap løfte fødderne og alligevel gjorde han sig den anstrengelse at forsøde dagen med en tur til slagteren efter det stykke kød, der i hans optik, ville give dagen mere værdi.
Jeg synes den unge, flotte mand i smart jakke på vej på cykel i fuld fart gennem den smalle gade – med lyserøde, stribede strømper uden på bukserne er sjov, fordi det er så kikset med de strømper.
Jeg synes, den lille baby, der nikker og griner til mig i køen, når jeg nikker til den, er helt utrolig nuttet og brystforstørrende.
Jeg synes manden i bilen foran mig er vildt irriterende – helt ærlig, han fejede lige ind foran mig, som en anden fodboldspiller i en beskidt takling. Hvad sker der lige for folk bag et ret?
Jeg synes formiddagens sol og middagens regn viser mig hele livet på få timer.
Jeg synes den lille pige, der tegner katten er så sød. Hovedet på skrå, tungen i mundvigen, blyantens vej over papiret nedstirres med større koncentration end nogen kirurg kan udvise. Katten bliver ikke spor pæn, men pigens umage er hele umagen værd.
