Livsliv
Livsliv! Godt ord! Det er det liv, jeg tror vi alle gerne vil leve.
Hvad er et liv, hvor livet bare passerer? Hvor du passivt ser dagene glide forbi. Du står op. Bevares, det er dog en aktiv handling! Du spiser, bader, skynder på dine børn, spilder mælken og tørrer det op igen, mens du skælder ud på din mand over, at han da heller aldrig gør noget. Går ud af døren og suser ind på din pind. TOMHED! FRIHED. SAVN. Mens dine børn lever deres liv – langt fra dig. Hjem igen. Suse, suse. Børnene vil have kammerater med hjem. Du har hovedpine. Boller varmes, saft laves. Opvaskemaskinen fyldes, startes. Aftensmad – gys! Hvad skal du lave i dag? Javel, det er dog en aktiv handling – men valget omkring det volder nok hovedpine, ikk? Man siger, at det at lave mad til sin familie er en kærlighedshandling. Hvorfor skal det så altid helst overstås og gå hurtigst muligt? Ok, fair nok, man siger, at alt over 7 minutter er spild af tid – men det er altså ikke helt nok til madlavning. Kammerater hentes, spise, vakse op, læse lektier med børnene. Putte. Falde død om!
Stop! Tænk! En dag ser du dig i spejlet? Er det livet værd? Behøver det være sådan?
Livsliv: det er levet liv. Hvor man ånder bevidst. Og tager sig tid. Tid til at se. Tid til at høre. Tid til at smage, lugte, føle. Tid til være.
Noget er ved at bryde igennem. Din tid er er kort. Nyd den!
