Nyt job?

april 1, 2011 at 7:32 am (Arbejde) (, )

Måske skulle du overveje at kaste et blik på Finn Nørbygaards jobannoce på jobindex? Han søger ganske enkelt folketingskandidater til et nyt parti.

Men skynd dig, der er ansøgningsfrist i dag, 1. april.

Permalink Skriv en kommentar

Multi Medie Designer

januar 22, 2011 at 7:21 pm (Arbejde, bugges blog, Litteratur) (, , )

Tænk en gang. Så blev jeg Multi Medie Designer! Beslutningen om at entrere på denne nye uddannelse blev truffet i en febervildelse for to år siden, og særligt den første tid havde jeg min tvivl om, hvorvidt det her nu også var klogt! Jeg tror min gamle kodelærer Bjarne havde samme tvivl, ikke Bjarne? Men uden denne uddannelse ingen Bugges Blog. Uden denne uddannelse ingen Turbinebloggen. Uden denne uddannelse ville jeg være talrige menneskebekendtskaber fattigere. Og uden denne uddannelse ville jeg ikke være fyldt af den glæde, jeg føler i dag. Og uden den ville verden ikke begynde på ny. Det er nok værd at huske, mens jeg svælger i Suzanne Brøggers farvel til den gamle verden.

Permalink Skriv en kommentar

Koen, der gloede

januar 11, 2011 at 11:01 pm (Arbejde, Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe, Løgn, Livet) (, , , , , )

Så er jeg en hovedopgave lettere – eller det var jeg faktisk for snart en uge siden, når ret skal være ret, og det skal det jo! Ikke nødvendigvis, for det bliver så retskaffent det hele, og hvem har ikke brug for ikke at blive taget på ordet en gang imellem?

En aflevering fejres bedst med en løbetur i skoven. Ryst alle bogstaver ud af kroppen! Mærk varmen brede sig. Hør stilheden omslutte dig i den vinterhvide skov. Og der stod den så midt i det hele: Koen! Gumlende. Gloende. Stirrede på mig. På livet, der bare passerer forbi dens stilstand og smukke øjne. Jeg stoppede brat op. Og tænkte: hvad løber du egentlig efter? Livet er jo lige her! Der er bare mig og koen.

Permalink Skriv en kommentar

Nytår på glatis

januar 3, 2011 at 9:15 am (Arbejde) (, )

En kanin hoppende rundt på havens skøjtebane akkompagneret af en glidende solsort begge på jagt efter de nys udsmedne æbler. Min have ønkser godt nytår og smiler til mit alvorlige ansigt, der prøver at lægge sidste hånd på min hovedopgave. Du må gerne se det for dig: hoved og hænder. I dag er jeg intet andet.

Permalink Skriv en kommentar

Bliver børn mon lykkelige af, at deres forældre følger deres lyst?

november 17, 2010 at 7:48 pm (Arbejde, Børn, Mænd) (, , , , )

Så I mon Borgen i søndags? Jeg gjorde. Og jeg studsede over en betragtning i serien. En lille dreng tisser i bukserne. Hans mor er statminister og faren underviser på handelshøjskolen, men er bare lidt træt af det. Moren – altså statsministeren – tror drengen tisser i bukserne, fordi han savner sin mor, men i følge skolepsykologen reagerer drengen nok snarere på en dårlig stemning i huset – måske er manden ikke så glad?

Og nej, det er manden ikke. For han har ikke rigtig lyst til at undervise og være sammen med børnene, mens deres mor styrer nationen. Han har lyst til at lede en stor virksomhed. Og derfor siger han ja tak til et jobtilbud om netop det – og så får han lyst i flere betydninger.

Moralen må vel så være, at man skal gøre hvad man har lyst til – så bliver alle glade. Også børnene. Men man må jo så håbe at børnene opdager at deres forældre er så glade. For de kommer næppe til at se dem meget.

Læs mere om Borgen her.

Permalink Skriv en kommentar

Første dag på Turbineforlaget

august 16, 2010 at 7:49 pm (Arbejde) (, , )

Tænk en gang: Min første praktikdag er til ende. Jeg blev mødt med rundstykker, computer, skrivebord og smil og er allerede godt i gang med arbejdet. Hjemme igen blev jeg mødt af skrællede kartofler og liljer. Sådan kan livet også være!

Permalink Skriv en kommentar

Praktik

august 15, 2010 at 2:12 pm (Arbejde, bugges blog) ()

Så starter min praktik på Turbineforlaget i morgen. Tænk engang! En appelsin i turbanen og en drøm der går i opfyldelse.

http://turbineforlaget.dk/

Permalink Skriv en kommentar

Tilvalg og fravalg

maj 13, 2010 at 7:51 pm (Arbejde, Børn, Litteratur, Livet) (, , )

Tænk sig at kunne leve den samme tid flere gange? Så kan du først hente dit barn tidligt fra skole og hygge jer max fra 12-16. Derpå kan du nå alt det du ikke nåede på arbejde – igen fra 12-16. Og derpå nå at få købt ind og løbe en tur og meditere – igen fra 12-16.

Harry Potters mor har opfundet en tidsvender – der klarer problemet for alle moderne mennesker. En lille medaljon, man kan dreje og derved få den tid, vi ellers ikke har. Hun er klog og meget opfindsom, JK Rowling, og jeg er umiddelbart en klar køber af tidsvenderen og blev meget begejstret da jeg så følgende opskrift på mine genvordigheders løsen på en nystartet blog: ”Slik lager du en tidsvender” lyder overskriften og det er altså en opskrift på, hvordan du laver den lille fine medaljon:

http://teamhogwarts.blogg.no/1271084868_slik_lager_du_en_tids.html

Men når jeg gennemtænker scenariet med ekstra tid, er jeg ikke så sikker på, at det ville gøre mig lykkeligere. Jovist, jeg ville nå alt det, jeg ellers ikke kan nå. Men er det ikke i fravalget snarere end i tilvalget, vi oplever den største lykke?

Permalink Skriv en kommentar

Mors dag

maj 9, 2010 at 11:27 am (Arbejde, Børn, Kvindekamp, Livet) (, , , , )

Egentlig er jeg ikke den store fan af mors dag – det er alt for sentimentalt , selvsmagende og forherligende. Og kommercielt.  Vi har jo hver i sær vores fødselsdag, hvor vi bliver fejret, det må ligesom være nok, skulle jeg mene.

Skikken med at fejre mors dag er naturligvis amerikansk, hvor det tilmed er en national helligdag – hvilke andre steder, dyrkes moderskabet så svulstigt intenst?

I hvert fald ikke i vores lille andedam, hvor moderskabet er reduceret til en fritidsbeskæftigelse. Egentlig kunne jeg elske mors dag, fordi det sætter moderskabsværdier i højsæde – og lige på denne ene dag ophøjer det til en raison d’être, hvilket for mig er alt rigeligt. Min sjæl, hvad vil du mere?

Og jeg bliver glad, når jeg får en hjemmelavet præmie, pyntet med fjer, der kårer mig til verdens bedste mor. Som det sentimentale og idiosynkratiske menneske jeg også er.

Læs mere om mors dag her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Mors_dag

Permalink Skriv en kommentar

Tid til tid

april 23, 2010 at 3:03 pm (Arbejde, Børn, Livet) (, , )

Tid! Hvis jeg har tid. Hvis jeg havde tid. Det har jeg ikke tid til. Det tager ikke så lang tid. Tid til børnene. Tid til hinanden. Tid til sig selv. Tid til haven. Tid til arbejde. Tid til en løbetur. Tid til at gøre indkøbene til en oplevelse. Tid til at ringe til veninden, du ikke har talt med i lang tid, og som du ved er trist. Tid til en god bog. Tid til at lave mad. Tid til at tænke. Tid til ikke at lave noget. Tid. Giv tid!

En af de bedste reklamer i denne tid(!) er, at det – altså bare et eller andet – ikke tager så lang tid. Jeg bruger den selv, når jeg reklamerer for mit brød på bloggen her. Og det er naturligvis, fordi tid er en mangelvare.

For nogle år siden udkom bogen Et liv med tid til livet – skrevet af Kathrine Rudolph. Hun hylder tiden med børnene på bekostning af et arbejdsliv og leverer en sønderlemmende kritik af forbrugersamfundet. Og på mange fronter er det hende der er rigest – på tid.

Mød hende fx her:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/228785:Liv—Sjael–Tid-til-livet

Fakta spiller også på tiden i deres kampagne om, at det kun tager 5 minutter at handle i Fakta – og det er jo noget vi kan forstå, for så får vi jo tid til alt det andet, vi heller ikke har tid til. Fakta startede som en discountbutik – altså en butik med varer til en billig pris, men i dag skal de ikke markedsføre sig på prisen, for dybest set har langt de fleste af os penge nok. Nej, de har ret i at vi i langt højere grad har behov for en tidsdiscountbutik.

Man siger at tid er penge. Åndsvagt! Penge er penge. Tid er tid. Som kun du bestemmer, om du har tid til.

Permalink Skriv en kommentar

Næste side »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.