Farvel Danmark! Hola Mallorca!
Farvel Danmark! Vi ses d. 19. oktober igen. Indtil da vil jeg nyde mine børns selskab, Mallorcas lune(fulde) temperament og klangen af smukke violiner.
Jeg kan specielt godt lide det med temperamentet. Vores tyske rejsepartner, der vist har mallorcanske rødder, har ekspliciteret for os, at mentaliteten er anderledes på Mallorca – der kan ske ændreinger i planerne – og dem er der mange af, for der er mange koncerter. Og i stedet for at ærgre os over eventuelle ændringer, skal vi prøve at se på fordelene i den nye situation! Ingen ABA-træner kunne have sagt det smukkere. Man skulle jo næsten tro hun talte til en flok autister og ikke et dansk/tysk rejsehold. Men måske er vi faktisk lidt for autistisk rigide og planbundne her i Nordeuropa? Her i huset øver vi os alle på at være lidt mere mallorcanske!