Et farvel til mine gamle løbesko
Mine gamle løbesko er afgået ved døden! Det er en sorgens dag – jeg knytter mig nemlig utrolig meget til mine løbesko. I mit liv har jeg kun haft tre par løbesko, som hver har båret mine fødder og modtaget mine møjsommelige gentagne stød mod vejen. Mine sidste løbesko mistede sålforbindelsen, hvilket betød, at jeg måtte lime dem hver gang, jeg havde været ude at løbe. Men jeg elskede disse blå nike-sko.
Det blev dog for uholdbart i længden og med blødende hjerte udskiftede jeg dem til de her grå, nu fuldstændigt tilmudrede adidas-sko. Og nu er det deres tur til at lade lavet! De har mistet deres fjedrende effekt, og mine 38-årige knæ brokker sig… Så nu ser jeg frem til en flyvende, fjedrende tur i mine nye, meget hvide og meget fine nike-sko. Løbesko par nr fire: velkommen i mit løbeliv!
Louise sagde,
oktober 19, 2010 at 9:21 pm
Hej Marianne
Hvilke nike sko har du valgt og er du tilfreds med skiftet?
Jeg søger nogle anmeldelser af mærke skift og vil gerne høre din holdning
Hilsen Louise
buggesblog sagde,
oktober 20, 2010 at 8:16 pm
Kære Louise. Jeg er meget tilfreds med skiftet, og efter skiftet undrer jeg mig over, at jeg overhovedet har været i andet end Nike. Det er lidt som at komme “hjem.” De er meget lettere og føles perfekte på min fod og fjedrer rigtig godt, så mine knæ protesterer ikke mere. Den store fordel er, at skoen letter mit løb og min fod. De gamle gjorde efterhånden det modsatte. Jeg har købt en sko der hedder “Alto+” – med en “Fitsole” – men det mener jeg alle Nike-sko har.
Vh
Marianne