Mænd kan faktisk ikke multitaske

september 6, 2010 at 6:52 pm (Kærlighed og ægteskab - og køn!, Kvindekamp, Mænd) (, , )


Ja, så er det åbenbart bevist, det vi vidste i forvejen: mænd kan faktisk ikke multitaske! Jeg har sådan set vidst det, siden vi holdt børnefødselsdag for efterhånden en del år siden, og jeg så i kampens hede om at opvarte gæsterne uddelegerede en kaffebrygning til min bedre halvdel. Et kvarter senere kiggede jeg forgæves rundt om havebordet og fandt ingen kaffe og ingen bedre halvdel. Overladt til min egen dårlige halvdel gik jeg på jagt efter den bedre, som jeg troede bryggede kaffe. Men, ak, jeg fandt ham midt i en filosofisk diskussion – med kaffekande i hånden. Sikkert har jeg fremvist, at jeg er min egen dårlige halvdel, men jeg forstod bare ikke, hvorfor han ikke kunne diskutere og brygge den kaffe samtidig! Dårligere diskussion, har han sikkert svaret og henvist til at nogle har talent for at brygge kaffe, andre for at underholde og diskutere.

Og nu er det så bevist: mænd er dårligere til at multitaske. Man har undersøgt en række mænd og en række kvinder, der stod og vaskede op. Mens de vaskede op, blev de spurgt om et eller andet – de vidste vel og mærke ikke, at det var dette de blev testet for. Alle kvinder fortsatte opvaskningsmanøvren, mens de svarede, hvor stort set alle mænd derimod stoppede op, mens de svarede, og genoptog rengøringen af det beskidte service, når de havde svaret. Ret tankevækkende!

Så lad dette være beviset: mænd kan faktisk ikke multitaske!

Man kunne selvfølgelig også vende det på hovedet og sige, at de søde mænd tager samtalen så alvorligt, at de stopper deres gøremål for at hellige sig et fokuseret og fornuftigt svar. Husk på dette, kvinde, næste gang, du synes, din mand taler for lidt! Når han taler, så taler han. Og når han vasker op, så vasker han op.  Der tid til at tale, og tid til at vaske op. (Men vi er nogle, der synes opvasken bliver sjovere, når vi kan snakke samtidig.)

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.