Koncentration til musik
Hvis du kan koncentrere dig, mens du hører det, så kan du koncentrere dig. Hvis ikke du kan koncentrere dig, når du hører det, så kan du bare ikke koncentrere dig. Citat fra P2 her til formiddag. Jeg elsker bare den radiokanal – det må man nok kunne forstå.
Det er ikke helt så tosset endda, for musik er individuel. Nogle arbejder godt til Dvorák, andre forstyrres af hans klange – helt uafhængigt af om man rent faktisk kan lide musikken, det er sagen ganske uvedkommende – pointen er om musikken interfererer med dine tanker, blander sig med det du er i gang med, tager over, flytter dit fokus.
Musik har den egenskab, at den kommer til dig, uden at du nødvendigvis må have dit fokus rettet mod det. Men det kan stadig inspirere dig og stemningssætte dig. Pludselig kan den bløde baggrundsmusik brydes af et eller andet, der fanger netop din opmærksomhed. Og så er din koncentration brudt.
Så enten kan du koncentrere dig eller også så kan du ikke, det er såre simpelt, musik er individuel – der er intet rigtigt eller forkert. Og det er jo egentlig meget rart, ikk? Det er bare lige præcis som du synes.
Mød P2s arbejdsmusik her: http://www.dr.dk/P2/P2_Formiddag/onsk/arbejd.htm
Marianne Birkeskov sagde,
juli 9, 2010 at 7:09 pm
Jeg sidder og tænker over hvilken musik, som jeg bedst kan koncentrere mig til…og der må jeg sige, at jeg koncentrerer mig bedst omgivet af ro og fuldkommen ro.
Men! Hvis vi skal ind og undersøge hvilke mennesker som koncentrerer sig godt til en bestemt type musik, er jeg sikker på at vi må undersøge hvilke følelsesmæssige associationer disse mennesker har til musikken. Musikken må ikke påvirke mennesket for meget, for så tager den opmærksomheden. Så, måske skal man være en smule distanceret til den type musik, som man hører før at man kan koncentrere sig fuldkommen om noget andet???
På Traume.dk kan man læse om, hvordan musik bliver brugt som terapeutisk redskab i undervisningen af traumatiserede personer (krigsofre, voldsofre osv.)
Erfaringen ved brug af baggrundsmusik i undervisningen viser, at der bliver mindre uro, og at kursisternes koncentration bliver skærpet. Lærerne oplever også større overskud og ro i arbejdet.
Vi ved fra flere undersøgelser at bestemte typer af musik har en beroligende effekt på mennesker, så hvorfor skulle denne beroligende effekt ikke også være gavnlig for koncentrationsevnen. Det viser ovenstående eksempel i al tydelighed…