Hvad jeg ikke taler om, når jeg taler om at løbe
Når jeg taler om at løbe, taler jeg om at tage skoene på fødderne og benene på nakken og så i øvrigt glemme tid og sted. LØB! Af sted, af sted!
Når jeg taler om at løbe, taler jeg ikke om tekniske gadgets, der kan måle antal km, du har løbet, hastighed, puls mm. Men hvis du er til den slags, er runkeeper måske noget for dig:
Når jeg taler om at løbe, taler jeg om en minimal afstand til sporten – principielt skal du bare bruge et par løbesko, det er alt. Man behøver ikke særligt udstyr, ikke en særlig hal eller et andet menneske. Man kan løbe, når man vil, og hvor man vil. Og gøre det hurtigt. Jeg har tid til at løbe nu, ergo kan jeg nu få en tur. Jo mindre du skal overkomme, præstere, leve op til, jo lettere er det. Det er ikke en videnskab – det er bare en løbetur.
Skal vi tage den bagfra –igen?
Det der med forfra og bagfra, det har nu noget over sig. Jeg har i hvert fald en forkærlighed for det bagvendte. Prøv den her: ”Gider du pudre dig?” – altså sig det bagfra! Det er et palindrom og lyder ens forfra og bagfra. Verdens ældste palindrom lyder: ”Madam, I’m Adam”, men ”Er kister ret sikre?” og ”Du titter ret tit ud” er også gode. Den kendteste er nok de kedelige ”Regninger” eller ord ”Obo”, ”Anna”, ”Otto”, ”tit” og ”kuk”. Men en gave som ”Papir i pap” vil nu altid være sjov at få for sprogspasseren.
Latterens dag
I dag er det latterens dag – og man skal naturligvis aldrig stå tilbage for et godt grin. Nu har jeg for få dage siden boosted min blog med en grædende baby, som ifølge eksperter er en af de mest alarmerende lyde, vi kan blive udsat for. Omvendt er babylatter en af de lyde, der påvirker os mest i positiv retning – så her får I en god gang latter fra en nuttet baby. Tænk på det som medicin for din høresans, din sjæl og dit velvære og lad det inspirere dig til at få gang i lattermusklerne på denne latterens dag: