Regn
”Regnen blev deres skæbne” - skrev jeg melodramatisk i min dagbog som 19-årig efter de første 14 dage sammen med min nye kæreste i 1991, hvor det nærmest havde regnet konstant. Og jeg havde et stort behov for at finde en mening med al den regn. Nu har vi 19 år sammen bag os og har oplevet et og andet andet end regn, men stadig kan tristessen over en god gang regn få mig til momentant at være 19 år igen og se en stor mening i regn, regn og atter regn.
Mange moderne mennesker er bange for en smule vand – bare det regner lidt er det ind i husene, frem med paraplyerne eller på regntøjet! For tænk om man skulle blive våd!
Se på det som naturens måde at døbe dig på. Give dig liv. Så er det faktisk helt rart at blive omsluttet af en god gang himmelsk vand.
Se på din kærestes hår iklædt dråber, det er så smukt som et spindelvæv en dugfyldt septembermorgen. Se på dit ansigt vædet af regnen – bedre fugtighedskur findes ikke.
Og så har man jo også muligheden for at komme ind igen – en livets kontrastering, som gør os fattigere, hvis vi skulle undvære.
