Frugt og grønt eller en god gang junk?
Jeg bliver bare nødt til at reklamere for denne lille krigsfilm af en lovestory begået af nogle af mine medstuderende i forbindelse med en oplevelsesworkshop – den er fantastisk sjov og fint lavet – en kamp mellem sunde grøntsager og frugter på den ene side og invaderende junkfood på den anden – en kamp nok mange udkæmper i deres eget indre. Så betragt det som en filmisk visualisering af din indre sundhedsapostels kamp mod din indre junkdjævel-samvittighed:
Bededagshveder
Så er det bededag i morgen, og den står på varme hveder i mange hjem. Traditionen med at halvere hvedeboller og derpå riste dem stammer fra en tid, hvor man rent faktisk holdt Store Bededag og dermed holdt den hellig, hvilket betød, at man afstod fra at arbejde og bagerne satte ikke gang i ovnen fra solnedgang aftenen inden Store Bededag og hele den efterfølgende helligdag – derfor bagte man hvedeboller dagen inden – altså torsdag –, som man så kunne spise og evt. riste på selve bededagen. Som de utålmodige sjæle vi er i Danmark, kunne vi ikke vente med de ristede, halve boller til selve bededagen, så nu spiser vi dem på denne måde aftenen inden, hvilket egentlig er helt forkert, men så typisk dansk. Vi kan jo heller ikke vente med at fejre jul til selve juledag, men må absolut i gang aftenen inden.
Men når der nu er en gammel tradition for at bage hvedeboller denne torsdag, er det jo bare at komme i gang – de købte er udmærkede, men det er sjovere at bage dem selv, og så kan man jo lege, at det er ligesom i gamle dage, og man skal bage rigtig mange, så der også er til dagen efter – den rigtige bededag.
Her er min bedste opskrift på varme hveder:
Du tager 1 pk gær
5 dl lun mælk
9 dl mel
½ dl rapsolie
1 lille tsk salt
2 spks sukker
1 tsk kardemomme
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, måske 45 minutter. Dejen er klistret, så du skal bruge 2 skeer til at ordne, forme og placere hvedebollerne på bagepladen. Placer bollerne tæt, så de hæver sammen – på den måde får de den bløde, åbne side, som hveder traditionelt har. Lad dem efterhæve godt – i hvert fald ½ time igen til dobbelt størrelse – dette er ret vigtigt for at få den luftige konsistens, som mange godt kan lide ved hvederne.
Bag dem i ca. 15 minutter ved 230 grader
Grædende baby i en forladt barnevogn
Er der noget så hjerteskærende som lyden fra en grædende baby? Sæt nu du gik i storcentret og hørte babygråd fra en forladt barnevogn? Hvad ville du gøre? Se dig om efter ejeren? Og hvis der ikke var en at få øje på til at trøste den lille? Ville du så se til babyen?
Se med her, hvordan folk reagerer på en forladt barnevogn med en grædende babylyd, når vi laver skjult kamera i storcentret. Og bare rolig, det er ikke en rigtig baby – det er bare en iPod:
Pandekager – en af hver
En rigtig Rasmus Klump-barndom – det må være opskriften på et godt barneliv: om dagen kan du erobre verdenshavene sammen med dine venner for om aftenen at komme trygt i havn – hos mor, der venter med pandekager.
Rasmus Klumps mor må være idealet for mange børn og deres mødre, men ofte lider mødrene under det der pandekagepres. Det er jo ikke altid sådan lige at trylle en bugnende stabel pandekager frem – som måske ikke kun skal mætte ens eget barn, men også bedstevennen.
Men her er i hvert fald en opskrift, der kan hjælpe dig. Fordelen ved denne opskrift er, at den er meget simpel at doble op og ned alt afhængig af, hvor mange man er om at dele pandekagerne. Jeg kalder dem ”En-af-hver-pandekager”. Og det er som navnet mere end antyder fordi, der skal en af hver i. ”En af hvad hver?” spørger du måske, og svaret er, at der skal en af hver i af de ingredienser, der skaber den gode konsistens, for det er hele hemmeligheden i pandekagerne. Resten er blot pynt. Så den handler om at have lige dele æg, mælk og mel – krydderier kan man altid sjusse med efter humør.
Så her er hvad du tager – til en person:
- 1 dl. mel
- 1 dl. mælk
- 1 æg
- Lidt sukker
- Endnu mindre salt
- Måske mindre igen kardemomme (ikke så velegnet hvis du agter at putte kød og grøntsager i din pandekager, men ideelt hvis de er til sukker og syltetøj.
- Og endelig måske lidt olie – jeg kan godt lide den lidt fedtede pandekage, der er meget elastisk, men jeg kender andre, der foretrækker den uden, og så sparer man jo også på fedtet, hvilket er godt for nogle. Jeg plejer at bruge rapsolie, fordi den er sund og ikke smager af så meget som olivenolie, som er lidt gennemtrængende til det søde.
Når vi er 4 om pandekagerne ganger vi med 4 (men det er jo meget forskelligt hvor meget folk spiser) og så bliver det altså:
- 4 dl. mel
- 4 dl. mælk
- 4 æg
- Ca. 1 spks. sukker
- Ca. 1 tsk. salt
- Ca ½ tsk. kardemomme
- 1 spks. olie
Pandekagerne bages på panden tilsat lidt olie og holdes varme undervejs mellem 2 tallerkner.
Nogle af os kan til aften lide at fylde pandekagerne med kød, som vi laver af hakket oksekød tilberedt med løg, hvidløg, revet gulerod og tomatpasta og derforuden salat og måske rå løg og fetaost, men andre i familien foretrækker at gå direkte ombord i sukker, syltetøj, chokoladesovs og sirup.
Better than sex
Nu vi taler om at springe direkte til godterne, så læste jeg for nylig, at der i staterne er åbnet en ren dessertrestaurant – der bærer det signifikante navn Better than sex. Det er følgelig et sted, hvor man blot kan spise deserter, og som i fristelsesmetaforikken tilfredsstiller dig i højere grad end sex. Det skulle nok kunne lokke kunder til, skulle man mene. Af en eller anden grund har jeg en fornemmelse af, at det er sådan et kvindested – jeg har svært ved at se den mand, der ønsker at springe bøffen over til fordel for blød, mørk, sød, bitter og lokkende chokolade, hvorimod jeg let kan se venindeflokken x’e ben og lade mundvandet pible ned langs svulstige læber over menukortet. Men fair nok, hvis det virkelig er bedre end sex, burde det jo nok være et besøg værd, også for mændene. Men dan dig din egen mening her – om det er en lille flyvetur over Atlanten værd – mand såvel som kvinde:
Skal vi tage den bagfra?
Der er mange ting her i livet, der er sjovest bagfra. Min første livserfaring i så henseende var vel i første klasse, da jeg indså, at det egentlig var meget fornuftigere at spise det bedste i madpakken først. Som god borger i et nordisk land var jeg ellers opfostret med at gemme det bedste til sidst. Bytter man derimod om og tager det bedste først, er man sikker på at have appetit til det.
Jeg tror der er mange situationer i livet, der havde været en hel del sjovere, hvis man havde kunnet starte bagfra – hvor man har hele hændelsesforløbets erfaring med sig og dermed i højere grad kan nyde den spæde begyndelse. Men desværre er det jo sådan at livet må leves forlæns.
En sang jeg både elskede og var meget irriteret på som barn, var sangen Forfra og bagfra. Det er den, hvor man hele tiden skal synge den forfra, og det er til at blive vanvittig af, for den må jo være sjovere bagfra, men til min store fortrydelse har ingen rent faktisk kunnet synge den bagfra. Så skal vi ikke lige prøve:
Tid til tid
Tid! Hvis jeg har tid. Hvis jeg havde tid. Det har jeg ikke tid til. Det tager ikke så lang tid. Tid til børnene. Tid til hinanden. Tid til sig selv. Tid til haven. Tid til arbejde. Tid til en løbetur. Tid til at gøre indkøbene til en oplevelse. Tid til at ringe til veninden, du ikke har talt med i lang tid, og som du ved er trist. Tid til en god bog. Tid til at lave mad. Tid til at tænke. Tid til ikke at lave noget. Tid. Giv tid!
En af de bedste reklamer i denne tid(!) er, at det – altså bare et eller andet – ikke tager så lang tid. Jeg bruger den selv, når jeg reklamerer for mit brød på bloggen her. Og det er naturligvis, fordi tid er en mangelvare.
For nogle år siden udkom bogen Et liv med tid til livet – skrevet af Kathrine Rudolph. Hun hylder tiden med børnene på bekostning af et arbejdsliv og leverer en sønderlemmende kritik af forbrugersamfundet. Og på mange fronter er det hende der er rigest – på tid.
Mød hende fx her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/228785:Liv—Sjael–Tid-til-livet
Fakta spiller også på tiden i deres kampagne om, at det kun tager 5 minutter at handle i Fakta – og det er jo noget vi kan forstå, for så får vi jo tid til alt det andet, vi heller ikke har tid til. Fakta startede som en discountbutik – altså en butik med varer til en billig pris, men i dag skal de ikke markedsføre sig på prisen, for dybest set har langt de fleste af os penge nok. Nej, de har ret i at vi i langt højere grad har behov for en tidsdiscountbutik.
Man siger at tid er penge. Åndsvagt! Penge er penge. Tid er tid. Som kun du bestemmer, om du har tid til.
Morgenbolledame
Jeg elsker varme morgenboller og har gang i bollebageriet mange morgner om ugen – på den måde er jeg en rigtig morgenbolledame – og tag ikke fejl, jeg er også stolt af at være en dame! Jeg vil nødig kaldes en pige – jeg er 38 år og har mand, børn, erfaring og ansvar som en rigtig dame. I en tid, hvor der er stor fokus på pædofili, finder jeg det tankevækkende, at kvinder og damer bliver kaldt for piger (og mange i øvrigt også klæder sig som sådan) – der er sket et skred – i Simon Spies’ tid havde han morgenbolledamer, mon ikke de var blevet døbt morgenbollepiger i dag?
Tilbage til bollerne: det tager slet ikke så lang tid at få et morgenbollebageri i gang:
Lige inden du går i seng tager du en lille klat gær – måske 5 – 10 g
5 dl vand
8 dl mel
En tsk salt
Evt sukker
Så hæver dejen i en skål, mens du sover sødeligt, og når du står op næste morgen, er det bare vupti med to skeer at slaske dejklatter op på en bageplade, lade det efterhæve så lang tid du nu har tid til – det kan jo være tiden det tager at gå i brusebad, smøre madpakker, vække børnene, lakere tånegle eller bare den tid det tager ovnen at blive varm.
Bag bollerne fx i 15 minutter ved 230 grader, så bliver de sprøde udenpå og bløde indeni, sådan kan jeg lide dem.
Eneste minus ved disse boller er den slimede skål du står med til sidst, men sådan er der jo så meget i livet, der også er en slimet affære.
Mænd råber højere end kvinder
Som om alle kvinder bare er vilde med at se hinandens overgearede walk-inn-closets – eller også hviner vi bare af misundelse i stedet for begejstring eller ærgrelse over at der ikke er bedre ting at gå op i end et skab – kom dog ud af skabet, var jeg nær ved at sige!
Men så grinede jeg ellers da jeg så den her reklame: her får kvinderne kamp til stregen og bliver slået i deres eget spil. For tænk engang: mændene råber højest og måske indser kvinderne hvor latterlige de selv er. Her følger i hvert fald et godt grin:
Korthuset vælter
Så sad vi ellers der: hele familien samlet om det obligatoriske fredagsslik pænt fordelt i skåle og fjernsynet indstillet på ugens absolutte afslapningshøjdepunkt: Disneysjov! Og så var der lige en dronning der fyldte 70! Panikken breder sig i den lille stue, for hvad skal vi ligesom så lave? Se her et bud på hvad man kan lave:
