Ham Thomas, han er edderma’me svær at få smidt ud
Han er stadig inde! Og bliver der. Tvivlen er borte og kommet i hvert fald denne mand til gode. Ikke at det var svært at efterlade et ellers så dansk ind-og-ud-/frem-og-tilbage-vægelsind til fordel for en mand, der gik rent ind. Han vandt, selvfølgelig gjorde han det.
For ham Thomas, han var edderma’me svær at få smidt ud – af X-factor, hvis jeg nu må benytte et lettere omskrevet citat. Måske husker du den gode Trille, der for mange år siden vakte opstandelse med denne lille sang, der klinger så fint, men som edderma’me er fræk.
Jeg var barn, da Trille sang denne sang, og jeg husker den ganske tydelig. Men som barn forstod jeg den ikke. Hvorfor skulle Gud mon smides ud? Og hvad var det med det øje? Jeg tror nok, jeg mest forstod øjet lidt ligesom en solopgang – lige som i “I østen stiger solen op”. Og jeg syntes egentlig, det var meget smukt og forstod ikke rigtig, hvad det var folk var så forargede over. Ak, ja, så underligt det er at vokse op og forstå.
I dag ser jeg blot på Thomas og forstår. Jeg ser Medina smyge sin afklædte krop ned langs Thomas’ ben og ser det begærlige blik i Pernilles øjne, der efterfølgende med det sødeste smil erklærer sig jaloux. Jo tak, og det siger du? Det handler ikke kun om sang, åh, nej. Men han synger nu fantastisk.
