Løgner!
Ok, jeg løj! Naturligvis gjorde jeg det. Når jeg taler om løb, taler jeg selvfølgelig også om mål. Hvad er vel livet uden mål og en løbetur i ren kontemplativ vegeteren over egen væren? Vrøvl!
Jeg har sat mig mål med mit løberi siden jeg som 12-årig startede med at løbe for første gang. Men mine mål har ændret sig. Som 12-årig var det det at blive bedre, der var et mål i sig selv. Så var der hele konkurrenceaspektet i det: den gang løb jeg i en klub og elskede at komme først. Bedst naturligvis hvis jeg også var hurtigere end drengene. Og der var det ikke en gang så meget det at være hurtigere, men mere deres reaktion på at blive slået af en pige, som jeg syntes var ret underholdende.
Det er ikke så tit jeg finder den følelse frem mere, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge den til, men det morer mig at tænke tilbage på det.
Nu er mine mål andre: bedre velvære, fornemmelsen af at være i form. Og det er et meget bevidst valg.
Da jeg lige var blevet mor for første gang, var min mand og jeg i sommerhus med nogle venner. Jeg var 26 år og følte mig bestemt ikke på toppen efter en opslidende graviditet, hvor bare det at gå var en prøvelse. Så var det en af vores venner sagde: det er sådan som vi er nu, vi bliver resten af vores liv. Det hele er grundlagt. Jeg var skræmt fra vid og sans! Jeg tror nok jeg altid har følt at jeg var i proces hen mod noget, der nok var lidt bedre end lige der, hvor jeg var, og her talte han om, at det allerede havde toppet og resten egentlig bare var vedligeholdelse. GYS!
Så da vi kom hjem fra sommerhuset, genoptog jeg min tidlige ungdoms løberi. Den første tur var nok på 500 m – lige hen til skoven og tilbage igen. På den næste tur kom jeg faktisk også ind i skoven, hvilket jo var lidt sjovere, men jeg var stadig helt færdig efter sådan en omgang – og ret rystet: hvor var min kondi?
Heldigvis kommer kondien jo med træning, og nu er jeg igen en habil løber. Om end jeg ikke længere jagter noget – andet end det jeg, jeg var engang.
Og det jagter jeg nu ikke en gang – jeg syntes bare det lød godt.
